Vil du være med til at sikre omsætning på Danmarks nye førende filmsite – Kino.dk? Kino.dk samler alt om film ét sted på nettet. Det bliver Danmarks nye og største filmsite, udviklet af Nordisk Film. Stedet filmelskere besøger, når emnet er film. Med tiltrædelse hurtigst muligt og med arbejdssted i København søger vi en kommerciel chef til Kino.dk.
Stillingen
Som kommerciel chef bliver du i tæt samarbejde med den administrerende direktør ansvarlig for selskabets kommercielle aktiviteter, herunder optimere salgsindtægter til selskabet, markedsføring af selskabet samt ansvarlig for håndtering af kommercielle partnerskaber med flg. opgaver:
- Forhandle og styre sponsorater samt udvikle nye formater i et tæt samarbejde med sponsorer
- Forhandle salg af bannerannoncer til nøglepartnere og mediabureauer
- Udvikle og sælge nye online annoncekoncepter og formater
- Styre visning, monitorere samt måle effekt af bannerannoncer og sponsorater
- Koordinere salgssamarbejde sammen med Dansk Reklame Film
- Sikre opbygning af et stærkt brand og sikre den rette markedsposition for Kino.dk
- Ansvar for optimalt samarbejde hvad angår kommerciel og relationsmæssig dynamik
Det er planen at lancere Kino.dk i sommeren 2008 og resten af året vil være præget af flere nylanceringer på sitet. Det første år på Kino.dk vil derfor være meget dynamisk og omskifteligt. Dine arbejdsopgaver må forventes at skifte ofte, ligesom arbejdsdagen kan trække ud i dagene op til nylanceringer. Du skal have lyst til at være med i et start-up, hvor et lille team med forskellige kompetencer løser de opgaver, der opstår uden at skele til klare faggrænser.
Personlige kompetencer
Du er energisk, selvkørende og tager selv initiativ til at udvikle nye formater samt tage kontakt til nye mulige kunder. Du er analytisk stærk og kan interagere med annoncørerne omkring effektmåling og afkast på annoncer (ROI). Du kan tænke i løsningssalg og har en stærk forretningsforståelse. Du er iderig og interessant at arbejde sammen med, og så kan du slet ikke lade være med at følge med i nye kommercielle muligheder på nettet.
Faglige kompetencer
Længere videregående kommerciel uddannelse som fx cand.merc.
Du kunne være key account i dag med ansvar for partnerskaber og bureausalg eller sidde på bureau og have lyst til at komme ud og prøve kræfter med eget salgsansvar.
Desuden skal du have betydelig erfaring med digitalt annoncesalg og derudover erfaring med konceptsalg og kommercielle partnerskaber. Gerne med erfaring fra mediabureau eller med salg til mediabureau.
Vi tilbyder
Et attraktivt og udviklende job, hvor du er med til at starte ”Danmarks førende filmsite” under Nordisk Film. Du vil arbejde på en online platform, der er karakteriseret ved høj vækst og konstant udvikling. Virksomheden vil bestå af 4-5 personer i tæt samarbejde, og du vil referere til den administrerende direktør. Dagligdagen vil være kendetegnet ved godt humør og en direkte og uformel omgangstone, hvor vi løfter i flok.
Løn i overensstemmelse med kvalifikationer med fokus på provision.
Kino.dk vil dele lokaler med Dansk Reklame Film, og du vil her kunne få professionel sparring med andre annoncesælgere. Kino.dk vil starte med en lille organisation, men efterhånden som forretningen vokser, kan der være mulighed for at få lederansvar.
Vil du vide mere om jobbet, så er du meget velkommen til at kontakte Jens Aaløse, adm. direktør i Dansk Reklame Film på mobil 24 84 68 88.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Kino.dk skal blive Danmarks førende filmsite med salg af billetter fra alle Danmarks biografer samt salg af DVD og VoD. Kino.dk vil derudover rapportere nyt fra filmens verden samt gøre det muligt at finde oplysninger om gamle film. Kino.dk vil søge at involvere brugerne og knytte tættere relationer ved at invitere og tilskynde brugerne til at rate, anmelde, quizze og diskutere om film.