Koordinator med teknisk forståelse til GoGift.com – spændende studiejob

Til vores Partner Relations søger vi en dygtig og engageret koordinator, som brænder for en stilling, der kombinerer partnerservice og intern koordinering - en energisk og smilende frontlineperson.

Partner Relations er ansvarlig for alle partnerne og produkter. Som partnerkoordinator vil du blive involveret i vores partnere, produkter og processer, som spænder lige fra store globale brands som IKEA til lokale cafeer og butikker. Stillingen som koordinator er nyoprettet, ca. 20-25 timer / 3 dage ugentligt.

Jobbet

Du vil få en grundig introduktion til vores forretning, og vil hurtigt blive operativ med aktuelle opgaver:

  • Partneroprettelser: Oprette nye partnere i samarbejd med e-commerce og finance
  • Partnerkontakt på telefon og mail: Tilbudsskrivning og løbende dialog med nuværende partnere
  • Teknisk partner support i forbindelse med indløsning af gavekort
  • Eksekvering af salgsaktiviteter i samarbejde med vores projektleder
  • Arbejde med interne processer, dokumentation og statistik.

Om dig
Du er studerende og har du lidt erfaring fra lignende stillinger, vil det blive foretrukket. Men vigtigst er det, at du brænder for at koordinere og give en excellent partnerservice. Du har erfaring med Microsoft Office pakken – særligt med Excel. Du vil få en alsidig arbejdsdag med stor berøringsflade og mange forskellige arbejdsopgaver.

Vi forventer, at du er struktureret, præcis og leverer dine opgaver til tiden. Du trives i en flad og uformel organisation, hvor hverdagen er travl og alle tager ansvar for at få enderne til at hænge sammen.

Du er udadvendt, god til menneskelige relationer og motiveres af udvikling, fremgang og udfordringer.

Vores værdier er ambition, passion og rummelighed

Der venter dig et udfordrende job i en af Nordens førende medievirksomheder. Vi sætter høje mål og har store forventninger til hinanden, og vi brænder for vores produkter. Hos os er der højt til loftet og plads til forskelligheder. Vi tager vores arbejde, men ikke os selv højtideligt.

Din arbejdsplads bliver på Nordisk Film i Valby. Interesseret? Så send os en ansøgning og dit CV. Se mere på www.nordiskfilm.dk. Ansøgningsfrist den 30. juni 2017 med start 1. august 2017. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Partner Relations Manager Pernille Appel-Hansen på telefon 29858305

GoGift A/S er en virksomhed med fokus på forhandling af gavekort og udvikling af gaveløsninger. Virksomheden blev etableret i 2003 og har hovedsæde i København. Foruden Danmark, driver Gavekortet.dk også virksomhed i Sverige, Norge, Finland og Polen.

GoGift A/S er ejet af Nordisk Film, som er en del af Egmont, Danmarks største mediekoncern med aktiviteter i 30 lande og 6.600 medarbejdere. Vores DNA er We bring stories to life – med stærkt kvalitetsindhold og digital innovation. Egmont er en erhvervsdrivende fond, som omsætter for 11,8 mia. kr. og uddeler godt 80 mio. kr. om året til et bedre liv for børn og unge.

www.egmont.com/job