Vi søger en svensk- og dansktalende kollega på deltid!

Venuepoint driver billetsalg til oplevelsesindustrien i Norden. Vi søger en ny kollega, som kan indgå i vores team af dedikerede medarbejdere og hjælpe os med at levere den bedste service til vores kunder. Vi sælger årligt mere end 5 millioner billetter i hele Norden.

Du vil indgå i et nordisk team som betjener en bred vifte af kunder, både på tværs af sprog og kanaler.

Som medarbejder vil din primære opgave bestå i at:

  • Besvare kundehenvendelser på telefon, chat og mail.

Derudover vil der fra tid til anden være forfaldent administrativt arbejde.

Da vi har flest henvendelser på vores danske og svenske kanaler, vil det være her du primært skal arbejde. Der er dog til tider behov for at give en hånd med på den norske linje, ligesom man ved større salg vil skulle hjælpe til hvor der er brug for det.

For at komme i betragtning skal du kunne:

  • Skrive og tale svensk og dansk – og kan du tale og skrive norsk er det en bonus.
  • Tale og skrive flydende engelsk
  • Være serviceminded og ønske at udvikle dette gen endnu mere.
  • Kunne arbejde selvstændigt og fokuseret.
  • Kunne holde fokus på den gode kundeoplevelse – også når der er travlt.
  • Trives i en omskiftelig hverdag, hvor processer og opgaver løbende ændres.

Erfaring med koncerter og liveunderholdning er en fordel men ikke et krav – så længe du har lyst til at yde god kundeservice og er frisk på nye udfordringer, så skal vi nok lære dig det du har behov for.

Vores kontor ligger ved Nordisk Film i Valby. Dine vagter vil primært ligge i tidsrummet 9-14 mandag til fredag, og 10-15 lørdag og søndag. Vagter bliver løbende tilbudt på månedlig basis. Der forventes fleksibilitet ved travle perioder.

Vi forventer som standard, at kunne tilbyde 2-3 vagter om ugen, hvoraf en eller flere kan ligge i weekenden. Antallet af tilgængelige vagter og placering er afhængig af opgaver og sæsonudsving. Lønnen er 125kr i timen.

Du vil blive en del af en spændende virksomhed, der er i gang med en større IT transformation og du vil få reference direkte til kundeservicechefen.

Vi indkalder løbende kandidater og stillingen ønskes besat hurtigst muligt, så skynd dig at sende os en ansøgning.

Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at skrive til Marc Bennedsen.

Venuepoint Group er en skandinavisk billetudbyder, som sælger billetter gennem portalerne Billetlugen.dk, Biljettforum.se og Billettportalen.no og håndterer alle ydelser relateret til salget af billetter. Vi samarbejder med nogle af Nordeuropas største teatre, operahuse, koncertsteder, festivaller, sportsarenaer, etc.

Venuepoint er et joint venture mellem Egmont/Nordisk Film og CTS Eventim.

Nordisk Film er en del af Egmont gruppen, en førende mediagruppe i Norden med aktiviteter i 30 lande og 6.600 medarbejdere, som producerer indhold og digital innovation af høj kvalitet.
CTS Eventim er førende i Europa blandt billetudbydere og har aktiviteter i 24 lande. Mere end 120 mio. billetter til mere end 200.000 events markedsføres årligt via Eventims systemer. Eventim indgår i MDAX index.

Læs mere om Venupoint på vores B2B site venuepoint.net

www.egmont.com/job