Marketing praktikant til Venuepoint

Er du i gang med et studie inden for kommunikation i form af PR, sociale medier eller marketing og søger du en praktikplads?

Som praktikant hos Venuepoint, bliver du del af en virksomhed der på nordisk plan sælger mere end 4,5 millioner billetter om året til alt fra Hansi Hinterseer i Forum til Justin Bieber i Parken.

Praktikken er i vores marketingafdeling, og der vil du få ansvar for salg af billetter og services til alle vores BtC kunder gennem vores mange kanaler. Det kan være alt fra nyhedsbreve og FB kampagner, til kampagner og indhold på vores tre sites: Billetlugen.dk, Eventim.se, Evemtim.no. Derudover, vil du også løbende være i dialog med vores BtB kunder, når der skal laves specifikke opgaver for dem. Du vil også blive inddraget i store og små projektforløb.

Vi arbejder målrettet med at omsætte vores mange kundedata til eksekverbar viden og vedkommende kommunikation, og det er til dette arbejde, vi søger en praktikant.

Praktikantens opgaver

Du er selv med til at forme dit praktikforløb. Dine opgaver kunne fx se sådan her ud:

  • Hjælpe til med at udvikle og optimere effekten på vores kommunikation i nyhedsbreve og andre mails
  • Hjælpe med at udvikle vores marketingsmateriale
  • Hjælpe med at drive vores sociale medier, herunder test/analyse af annoncering og alm. drift mm.
  • Hjælpe til med at formidle og optimere indhold på vores site

Om dig

  • Er i gang med din videregående uddannelse indenfor marketing, kommunikation eller lignende
  • Kan omsætte data til viden og ved, hvordan det skal bruges kommercielt
  • Interesserer dig særligt for digital kommunikation
  • Kan tage ansvar, arbejde selvstændigt og struktureret
  • Har lyst og mod til at udfordre os og blive udfordret fagligt

Kendskab til email- og CMS-systemer og generel teknisk indsigt er en fordel – hvis ikke du har kompetencerne, skal du være åben for hurtigt at tilegne dig dem.

Om os
Venuepoint er en spændende virksomhed i vækst med 40 dedikerede medarbejdere i Skandinavien. Arbejdsmiljøet er uformelt og til tider hektisk, og du skal være klar på, at dagens opgaver kan skifte fra det ene øjeblik til det næste. Vores kontor (og din arbejdsplads) ligger i hjertet af Valby hos Nordisk Film.

Vilkår
Praktikforløbet er i udgangspunktet på 5 måneder med start i januar 2018 (eller efter aftale). Stillingen er fuldtid og du skal derfor regne med arbejdstider fra kl. 09.00-16.30 – vi er naturligvis fleksible ift. at få dette til at matche med dine studier eller andet fritidsarbejde. Vi kan desværre ikke tilbyde løn, men vi kan sørge for gode kolleger, en lækker frokostordning og et spændende praktikforløb. 

Ansøgning
Ansøgningsfrist er den 20. oktober 2017, og samtaler vil blive afholdt løbende. Send din ansøgning og CV via linket her på siden. Vi modtager kun ansøgninger på denne måde, da det sikrer, at alle får svar.

Hvis du skulle have spørgsmål til praktikantopslaget, er du velkommen til at kontakte Ditte Andersen på dsa@venuepoint.net

Vi glæder os til at høre fra dig!

Venuepoint Group er en skandinavisk billetudbyder, som sælger billetter gennem portalerne Billetlugen.dk, Eventim.se og Eventim.no og håndterer alle ydelser relateret til salget af billetter. Vi samarbejder med nogle af Nordeuropas største teatre, operahuse, koncertsteder, festivaller, sportsarenaer, etc.

Venuepoint er et joint venture mellem Egmont/Nordisk Film og CTS Eventim.

Nordisk Film er en del af Egmont, Danmarks største mediekoncern med aktiviteter i 30 lande og 6.200 medarbejdere, som producerer indhold og digital innovation af høj kvalitet.
CTS Eventim er førende i Europa blandt billetudbydere og har aktiviteter i 24 lande. Mere end 120 mio. billetter til mere end 200.000 events markedsføres årligt via Eventims systemer. Eventim indgår i MDAX index.

Læs mere om Venuepoint på vores B2B site venuepoint.net

www.egmont.com/job