Teknisk stærk koordinator til Partner Relations hos GoGift.com

Til vores Partner Relations afdeling søger vi en dygtig og engageret koordinator, som brænder for at skabe nye samarbejdspartnere og styrke relationerne til eksisterende partnere. Partner Relations er ansvarlig for indholdet på GoGift.com på tværs af alle markeder. Vores partnere spænder fra store globale brands til gode lokale/regionale virksomheder.
Vores nye koordinator vil efter underskrevet kontrakt med partneren overtage ansvaret for dialogen samt sikre at partneren kommer online.

Jobbet

Du vil få en grundig introduktion til gaveforretningen, og du vil hurtig blive operativ med aktuelle opgaver.

Vores koordinator vil først og fremmest have en tæt dialog med vores partnere omkring:

  • Oprettelse af partnere i vores interne systemer
  • Design af gavekort – fysiske og digitale
  • Planlægning af gavekort-webshop
  • Kontakt med nye partnere - primært telefonisk
  • Salgssupport til Account Managers
  • Gennemførelse af salgsaktiviteter i forhold til eksisterende og nye partnere
  • Arbejde med interne processer, dokumentation og statistik.
  • Eksekvering af opgaver mellem Partner Relations og Marketing

Du vil udover den daglige drift også hurtigt blive involveret i udviklingsopgaver som skal sikre at GoGift forbliver den bedste gavekortpartner på markedet.

Om dig

Du er enten nyuddannet eller har nogle års erfaring med en kommerciel baggrund. Du kan f.eks. komme fra detailhandlen, kundeservice eller internt salg, men du vil videre inden for salg og kundepleje. Du har en god teknisk forståelse og vil gerne dygtiggøre dig inden for IT-systemer. Men det vigtigste er sådan set, at du har et drive og en lyst til at sætte dit præg på dette nye spændende forretningsområde i Nordisk Film / GoGift. 

Du taler et eller flere af de skandinaviske sprog og vi forventer, at du er struktureret, præcis og leverer dine opgaver til tiden.

Du er udadvendt, god til menneskelige relationer og motiveres af udvikling, fremgang og udfordringer. Du trives i en flad og uformel organisation, hvor hverdagen er travl og alle tager ansvar for at få enderne til at hænge sammen.

 Vores værdier er ambition, passion og rummelighed

Der venter dig et udfordrende job i en af Nordens førende medievirksomheder. Vi sætter høje mål og har store forventninger til hinanden, og vi brænder for vores produkter. Hos os er der højt til loftet og plads til forskelligheder. Vi tager vores arbejde, men ikke os selv højtideligt.

Din arbejdsplads bliver på Nordisk Film i Valby. Interesseret? Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Head Partner Relations Pernille Appel-Hansen på telefon 29858305

GoGift A/S er en virksomhed med fokus på forhandling af gavekort og udvikling af gaveløsninger. Virksomheden blev etableret i 2003 og har hovedsæde i København. Foruden Danmark, driver GoGift også virksomhed i Sverige, Norge og Finland, samt resten af verden med det nye tiltag GoGift Global.

GoGift A/S er ejet af Nordisk Film, som er en del af Egmont, Danmarks største mediekoncern med aktiviteter i 30 lande og 6.600 medarbejdere. Vores DNA er We bring stories to life – med stærkt kvalitetsindhold og digital innovation. Egmont er en erhvervsdrivende fond, som omsætter for 11,8 mia. kr. og uddeler godt 80 mio. kr. om året til et bedre liv for børn og unge.

www.egmont.com/job