Service Manager til vores biograf i Lyngby

Service Manager

Til en nyoprettet stilling søger vi en Service Manager, som er klar til at tage medansvar for den daglige drift og gæsternes totaloplevelse i biografen med gæsten i centrum og kvaliteten i højsædet.

Biografen har inden for det seneste år gennemgået en gennemgribende modernisering og kan tilbyde en helt ny biografoplevelse med alle Nordisk Film Biografers nye koncepter: Supreme luksussal, 4DX og VR (Virtuel Reality). Stillingen indebærer udover nedenstående derfor en interesse for at vedligeholdelse og drift af nye koncepter, sikring af høj kvalitet af afvikling samt en interesse for VR.

Som Service Manager refererer du til biografchefen og virker samtidig som stedfortræder for biografchefen ved dennes fravær.

Du bliver en del af biografens ledelse og skal primært varetage følgende ansvarsområder

  • Daglig ledelse og drift af biografen – herunder rekruttering og træning samt motivering og coaching af ca. 70 timelønnede medarbejdere.
  • Deltage i planlægning af retningslinjer og arbejdsgange for biografen herunder afvikling af de oplevelser, salgsaktiviteter og services, som vi tilbyder biografens gæster. 
  • Koordinere medarbejdernes daglige arbejde inklusiv planlægning og normering af vagtplaner, udarbejdelse af systemer og rutiner samt opfølgning og kontrol – herunder opfølgning på budgetter.
  • Afvikle firma arrangementer. 
  • Sikre velfungerende fysiske rammer og servicestandarder for vores biograf indenfor rengøring, vedligeholdelse og biografens visuelle udtryk mv.
  • Planlægning og drift af VR (virtuel reality).
  • Planlægning af filmafvikling sammen med operatørgruppen. 
  • Det gode købmandskab - herunder varebestilling, lagerstyring og snorlige eksponering af kiosken.
  • Fungere i "værtsfunktion” i forhold til biografens gæster med henblik på at sikre optimal biografoplevelse.

Din profil

Vi forventer, at du er en ledertype, som kan lide at skabe resultater sammen med andre. Du fungerer som rollemodel og sætter dig i respekt ved selv at gå foran som et godt eksempel for hele medarbejdergruppen. Du kan lide at have med unge mennesker at gøre og være med til at forme dem for fremtiden.

Du er en loyal, stabil og troværdig person. Du har ordenssans og udviser stor ansvarlighed i hverdagen, hvor du tager ansvar og initiativ og forstår at omsætte planer til handling. Derudover forventer vi, at du kan kommunikere med et smil, trives blandt mange mennesker, har masser af situationsfornemmelse samt overblik i pressede situationer.

Vi forestiller os, at du er fortrolig i brugen af diverse IT-værktøjer (Microsoft Office) og må gerne have flair og interesse for teknik. Du har erfaring med salg og service og gerne også nogen ledelse - fx fra en detailkæde, rejsebranchen, underholdnings-, hotel- eller restaurationsbranchen eller anden form for forretning med fokus på service.

Stillingen er rettet mod den yngre leder, hvilket afspejles i ansvar og lønforhold.

Fleksibilitet i forhold til arbejdstid

Størstedelen af biografens omsætning skabes i aften- og weekend timerne, hvad der naturligvis påvirker din arbejdstid. Du skal derfor være indstillet på, at din arbejdstid vil være fordelt på både dag- og aftentimer, såvel hverdag som weekend og du skal være indstillet på skiftende arbejdstider.

Vi tilbyder

Nordisk Film Biografer tilbyder en udfordrende stilling i en dynamisk og spændende virksomhed, hvor rummelig, ambitiøs og passion er nogle af nøgleordene. Der er tale om et selvstændigt og afvekslende job i et uformelt arbejdsmiljø og i en underholdende branche, hvor du selv får stor indflydelse på biografens udvikling.

Interesseret? Så send din ansøgning via linket senest dag d. 24. juni 2018 - vi modtager kun ansøgninger på denne måde, da det sikrer, at alle får svar.

Nordisk Film Biografer A/S er Danmarks største biografkæde og den største aktør i branchen, med et samlet salg på ca. seks million billetter om året. Nordisk Film Biografer blænder dagligt op for film i Århus, Aalborg, Herning, Esbjerg, Randers, Kolding, Odense, Næstved, Nykøbing F., Hillerød, Frederikssund, Taastrup, Køge, Hundige, Lyngby og København. Dertil kommer 18 biografer i Norge. Nordisk Film Biografer har ca. 900 medarbejdere og driver via Internettet også et omfattende booking- og medlemsprogram.

Nordisk Film Cinemas er en del af Nordisk Film-divisionen i Egmont. Nordisk Film er Nordens førende producent og distributør af film, har digitale forretninger som GoGift.com, Airmagine og Billetlugen og distribuerer desuden bl.a. PlayStation. I 2016 omsatte Nordisk Film for DKK 3,9 milliarder og havde 1.900 ansatte. Nordisk Film er en del af Egmont – Danmarks største mediekoncern med 6.600 medarbejdere og aktiviteter i 30 lande.

www.egmont.com/job